Med fornøjelse præsenteres websitet silkeborgenser.dk, som giver et indblik i, hvad Silkeborg og naturen omkring byen har at tilbyde.
Den tilsvarende video-kanal findes her: youtube.com/@Silkeborgenser.
Silkeborg, der ligger smukt i Søhøjlandet i Midtjylland, er i dag også kendt som Danmarks outdoor hovedstad.
Som silkeborgenser født på daværende Midtjysk Fødeklinik (1956-1979) i Knaps Villa på Hovedgårdsvej med udsigt over Silkeborg Havn har en vigtig del af mit liv altid været naturen, hvor jeg nyder at motionere, optage video og fotografere samt at slappe af i de omkringliggende skove og langs søerne.
Mine forældre har i hele vor fælles levetid boet i Silkeborg, og min farfar var oprindelig slagter og en del af familien Sørensen, som i stamtræet havde adskillige slagterbutikker rundt om i Silkeborg bl.a. som Farfar på Vestergade. Da såvel de 4 børn som 8 børnebørn i skrivende stund (2024) alle har bopæl i Silkeborg, er vi nu i mindst 5. generation af silkeborgensere, så det er helt bevidst, at jeg for længst har sikret familien rettigheden til dette domæne.
Ved at besøge silkeborgenser.dk og youtube.com/@Silkeborgenser. kan borgere og turister delagtiggøres i de forskellige aktiviteter og oplevelser, som Silkeborg og dette naturskønne område byder på, og skiftende gæsteskribenter vil bidrage til at aktualisere indholdet.
Fotovideoen herunder indeholder billeder fra området omkring mit fødested ved Silkeborg Havn i vinterstemning.

Fotograf, Content Creator og Web Designer bag silkeborgenser.dk er Torben Hvolmgaard.
Har du tid og lyst, så læg vejen forbi: Silkeborgenser.dk og youtube.com/@Silkeborgenser.
God fornøjelse!
Torben Hvolmgaard
Content Creator
